Glasfiber er en type fiberarmeret plast, der bruger glasfibre som armering. Det er et stærkt, let, alsidigt materiale, der bruges i mange anvendelser — isolering, bådskrog, bildele og printplader blandt andet. Glasfiber fremstilles ved at opvarme glas, til det er smeltet, og derefter presse det gennem bittesmå huller for at skabe tynde filamenter. Disse filamenter kan væves til et stof eller blandes med en harpiks til en komposit.
Glasfiber har reelle fordele i forhold til andre materialer — ikke-magnetisk, ikke-ledende, transparent over for elektromagnetisk stråling og kemisk inert under mange forhold. Det har dog også nogle ulemper — mindre stift og stærkt end kulfiber og sprødt, tilbøjeligt til at revne under belastning.
Nogle flere fakta
Glasfiber blev opdaget ved et tilfælde i 1932 af en forsker hos Owens-Illinois, der rettede en stråle af trykluft mod en strøm af smeltet glas.
Glasfiber bruges bredt i kompositbranchen og fås i mange varianter, som glasarmeret plast (GRP), glasfiberarmeret plast (GFRP) og glasfiberarmeret epoxy (GFRE).
Glasfiber kan genanvendes ved at smelte det om og omforme det til nye produkter eller ved at male det til et pulver, der bruges som fyldstof eller armering i andre materialer.